Velkommen til NØK-kongres 28.– 31. juli 2024 i DANMARK

NØK programmet for 2024 er sammensat med spændende aktiviteter for hele familien. Det faglige program er delt op i fem temaer, hver med en række interessante indlæg. Ungdomsprogrammet lægger op til fuld fart for børn og unge og ledsagerprogrammet tilgodeser både dem, der gerne vil bevæge sig og dem, der er til korte eller længere udflugter i bus.
Kalø Økologisk Landbrugsskole fungerer til daglig som en kostskole, der er mødelokaler i forskellige størrelse, værelser, storkøkken med spisesal, sportshal og store udenomsarealer. Skolen deler faciliteter med Kalø Højskole.

Kalø Landbrugsskole ligger i hjertet af Kalø Vig og Nationalpark Mols Bjerge. Program for kongressen vil i høj grad gøre brug af lokalområdet.
Kalø ligger smukt med den ikoniske Bregnet Kirke og Kalø Slotsruin. Området er fuld af spændende kulturhistorie f.eks. har udgravninger vist, at der i midelalderen, på markerne omkring Bregnet Kirke, lå en stor landsby, der har forsynet Kalø Slot.
Der er rig mulighed for at gå ture i nærområdet. Et net af stier fører dig rundt i Ringelmose Skov, hvor du bla kan opdage fortidsminder på oldtidsstien.
Tæt på skolen ligger Nappedam. Der er en lille strand, en badebro og en lystbådehavn. Her vil der bla være aktiviter for børne og unge.
Tæt på Kalø ligger Djurs Sommerland – Nordens største sommerland.

Velkommen til NØK 2024!

Nærmere oplysninger

OBS! Tilmelding åbner via hjemmesiden og et link på fredag den 22. december 2023.

Skriv et svar